Introduktion

I samarbejde med motorikvejleder Jane Mølleskov fra Sanserytmik har vi skabt en serie af motorikvideoer, der inspirerer til sjove lege og aktiviteter, som styrker og udvikler dit barns motorik, balance og indlæring. Det er vigtigt, at du sætter skub i dit barns motoriske udvikling fra det er helt spæd, da en god motorik vil styrke dit barn både fagligt og socialt op gennem barndommen.

Det bedste tidspunkt at være aktiv og tumle med dit barn, er når det er frisk og veloplagt og derfor modtagelig overfor nye indtryk. Giv altid dit barn god tid til at vænne sig til de enkelte aktiviteter ved at starte ud i et roligt tempo. Det kan være en god idé at forberede dit barn på aktiviteterne ved at sige ”en, to, tre”, mens du holder øjenkontakt, så lærer dit barn hurtigt, at det er et signal til en hyggelig og lærerig stund med mor eller far.

Find øvelserne der passer til dit barns alder her: 0-6 måneder, 6-12 måneder, eller 12-18 måneder.